En højsommerdag med over 30 grader sad Camilla og Clauss i deres lejlighed i Charlottenlund og svedte, mens de drømte om en altan, en terrasse eller en have. Clauss sad med Berlingske Tidende og faldt så pludselig over et lyserødt hus i Humlebæk og udbrød: Her er det lyserøde hus som du drømmer om”.

Fra lejlighed i byen til hus ved havet
Camilla, der var halvvejs i sin graviditet med parrets yngste datter Annabel, vågnede til dåds og da der var åbent hus samme eftermiddag drog familien af sted. ”Vi besluttede os for at komme væk fra lejligheden og ud i det gode vejr. Til Humlebæk, nærmere Sletten, for at se på hus, havn og strand”, fortæller parret og fortsætter: ”Vi faldt med det samme for området og ikke mindst huset og så flyttede vil til Humlebæk”.

Det lille lyserøde hus ligger på en lukket vej, tæt på havnen og stranden. ”Om sommeren kan man høre børn og voksne, som leger på stranden og hvis vejret ikke er til stranden og det blæser kan vi høre havets brusen, når vi går i haven. Om vinteren, når alt er frosset til, går vi også på havnen og nyder stilheden, frosten, Øresund og alle julelysene.  Vi har en årlig sommerfest, med vejsang og nyt vers hver år – så den er lang. Inden vi flyttede fra Charlottenlund havde vi faktisk hørt om denne vejfest.Vi har gode naboer og et vidunderligt trygt nærmiljø”, fortæller Camilla, når vi beder hende beskrive, hvordan det er at bo i det lille fiskerleje på Nordkysten.

Total ombygning efter fire år
Huset var oprindeligt et sommerhus, bygget i 1924, men den tidligere ejer fik det ændret til helårsbolig. ”Inden vi flyttede ind fik vi indlagt gas, sat radiatorer op og hele huset fik ny filt og blev malet. Caroline var to år gammel og Annabel nyfødt, da vi overtog huset, så vi havde ikke tiden til den store ombygning, men samtidig skulle vi have ordentlig varme og ikke mindst varmt vand”, forklarer Camilla.

Der skulle gå fire år før ægteparret fandt ud hvad de rigtig ville med huset. ”Vi elskede huset som det var – med sjove detaljer, skæve vinkler og charmen som vi vidste man ikke ville få ved at bygge nyt. For det var jo også en mulighed at rive det gamle sommerhus ned og bygge et helt nyt hus. Men vi ville også gerne have et super velisoleret hus, med moderne installationer og så manglede vi i den grad skabsplads så huset også var fremtidssikret”, supplerer Clauss.

Et år i en skurvogn
Under ombygningen boede familien i en lejet beboelsesvogn i haven, og det så de ikke som noget problem, for ombygningen var estimeret til kun at vare fire måneder. Det blev imidlertid til et lille år før alle håndværkerne var ude og huset igen var klar til indflytning. ”Men ombygningen forløb godt og vi tabte på intet tidspunkt modet helt”, forklarer parret, der selv stod for hele projektet, indhentede tilbud og styrede håndværkerne. ”Det bedste råd vi kan give videre er at være der selv, tage orlov eller hvad der nu er muligt. Vi boede på byggepladsen, vidste hele tiden hvad der foregik og opstod der tvivl, så var vi der med det samme til at tage beslutningen”, forklarer Clauss.

”Hvad vi ønskede er blevet opfyldt og mere til”, bidrager Camilla. ”Vi havde imidlertid ikke besluttet at lave orangeriet før gravemaskinen stod inde i køkkenet. Mureren havde bestilt for meget trådnet til at støbe gulv og så tog vi en rask beslutning om at grave ud med det samme og lave et orangeri”.

På spørgsmålet om, hvilke krav parret sætter til indretningen svarer de nærmest i kor: ”Her skal være hyggeligt, rart og personligt”. Vi elsker farver og er ikke bange for at prøve nyt. Vi indretter helt med hjertet og ikke efter en trend og så er vi vilde med den engelske landstil, med tapet, kakler, blomster – men vi har forsøgt at gøre det i en forenklet og mere moderne udgave. Det sjoveste er at indrette de steder, hvor man mindst forventer at der skal være noget og dermed får en sjov oplevelse når man går igennem huset”, afslutter Camilla.

Photos by Mikkel Adsbøl, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen