I 2001 flyttede Bjørn og Lotte og deres to børn til Frankrig. ”Det var en gammel drøm, som vi fik ført ud i livet”, fortæller parret, som i sin tid mødte hinanden i Frankrig og elsker alt, hvad der er fransk. Se hvad der kom ud af det.

Fra helårsbeboelse til fritidshus
”Vi valgte oprindelig at bo i et lejet hus i Valbonne, fordi byen er naboby til Mougins, hvor børnene gik i international skole. Vi boede der i lidt over tre år – havde det skønt og både børn og voksne fik venner dernede. Derfor var det vigtigt for os, at få et feriehus i området efter at vi var flyttet hjem. For at holde kontakten ved lige og for at have mulighed for at komme tilbage regelmæssigt”, fortæller parret, da vi beder dem forklare, hvorfor deres feriehus skulle ligge lige netop her.

”Vi havde oprindeligt troet, at vi skulle have et hus med pool og have, men vi fandt hurtigt ud af at det ville være besværligt med vedligeholdelse af både det indvendige, men især det udvendige. Og derfor begyndte vi i stedet at overveje et byhus. Vi så på flere huse i Valbonne men faldt fuldstændig for det hus vi købte, som er fra begyndelsen af 1700-tallet”, fortsætter Lotte.

Snedkerværksted fra 1700-tallet
Huset har formentlig engang været brugt til noget håndværk, da der på facaden sidder en lille muret figur af en snedker. Stueetagen var en ruin og fuldstændig uanvendelig. Det tror parret har været snedkerens værksted. Resten af huset var beboeligt, men bestemt ikke indbydende eller lækkert, får vi forklaret. ”Vi har fritlagt alle bjælker, malet overalt, flyttet køkkenet fra første til tredje sal – for at have direkte adgang fra køkken til terrasse. Stueetagen er renoveret og der er bygget verdens mindste badeværelse under trappen”, fortæller ejerne.

Huset, der er på blot 80 m2 i alt, er fordelt på fire etager, hvoraf de 10 m2 på øverste etage er terrasse. Så der er ikke meget plads at boltre sig på. ”Men vi har ikke et sekund fortrudt, at det blev et byhus, selv om man ikke kan stå op om morgenen og springe i en pool. Når vi er her udenfor sæsonen har vi venner og golfbaner lige i nærheden. Og om sommeren kører vi enten til stranden eller op til floderne i bjergene, hvor man kan bade i krystalklart, iskoldt vand, hvilket er fantastisk når det er rigtig højsommer, også fordi man næsten har det for sig selv – sammen med de lokale franskmænd”.

Familien bruger huset meget fordelt over hele året og der er stort set ikke en måned, hvor der ikke er besøg fra Danmark. ”De allerbedste tider hernede er forår og efterår, som er smukke, og knapt så turistet og en god måde at starte foråret tidligt og slutte sensommeren sent”, forklarer Lotte.

Indretningen
Huset er indrettet, så det skal være nemt og funktionelt. Gulvene i de tre øverste etager er dækket af de originale klinker. I stueetagen har parret lagt betonklinker, som er rustikke, smukke og lette at holde. ”Stort set alle møbler har vi fundet på markeder rundt omkring i Frankrig, de såkaldte Brocante”, fortæller Lotte som så vidt muligt har forsøgt at holde indretningen ultra simpel, næsten klosteragtig, ”for at undgå at føle at huset er så lille, som det rent faktisk er. Og så har vi søgt at holde den stil, som huset er bygget i og som vi synes hører til i det sydfranske”, afslutter hun.

Lotte om livet i Valbonne :
Valbonne er en meget hyggelig og livlig by. Der er i alt 17 restauranter og flere små hyggelige forretninger. Det er en middelalderby, som er bygget op fuldstændig kvadratisk omkring det lille torv, som har været med i flere film (blandt andre French Kiss med Meg Ryan). Der er en fantastisk stemning af sydfransk hygge, stilhed og autenticitet udenfor sæsonen, som bliver forandret hver fredag af et stort marked, som fylder alle de bilfrie gader med alverdens mad og små ting, som man ikke vidste, at man stod og manglede.

Om sommeren genlyder byen af glade børn, som leger på torvet, mens forældrene indtager deres måltid i en af de mange restauranter. Der er tilmed en Michelinstjerne-restaurant Lou Cigalon, som dog ikke er vores foretrukne. Vi elsker Cadran Solaire, som er drevet af et fransk ægtepar, som selv står for serveringen. Hustruen har været aupair-pige i Danmark og kan synge Ole Lukøje.

Vi har haft huset siden 2006 og er på nik og snak med stort set alle der bor fast i byen. Hvis man kommer tidligt nok op om morgenen kan man få sig en snak med bageren, som står i underbukser og forklæde og bager og ekspederer indtil han klokken otte går over på torvet og sidder med sin kaffe og sin cigar og lægger nattens arbejde bag sig mens han ordner verdenssituationen med hvem der nu kommer forbi.

Photos by Mikkel Adsbøl, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen