Arkitekt Frederik Wagner tegnede i 1917 et sommerhus til Grosserer Heerings familie i den ældste del af Trørød. Grunden var enorm og gik tidligere helt ned til frugtplantagen. Siden er der solgt jordstykker fra og sommerhuset er omdannet til helårsbeboelse. Grafiker og indretningsarkitekt Stine Langvad satte huset i stand for nogle år siden. Se hvordan det skal gøres og hvordan Stine formår at pynte op til jul uden at det tager overhånd.
Det sorte træhus med røde vingetegl er næsten 450 kvadratmeter stort og da Stine så det første gang var det husets sjæl, der fik et tag i hende. ”For os handler det meget om sjæl. Vi blev forelskede i husets sjæl. Det er jo ikke et hus, man kan tænke sig til på forhånd – det er et hus, man bliver forført af, når man kommer ind i det. Og det blev vi også. Og så er træhuse jo bare dejlige at bo i,” forklarer Stine.
Det var ikke småting Stine kastede sig over inden huset var klar til indflytning. ”Nej, det kan man ikke sige. Vi har lavet en del. Blandt andet åbnet op ved en masse små rum ved vores arbejdsværelse og lavet nye badeværelser. Alt er nymalet og jeg brugte meget lang tid på at finde de helt rigtige nuancer af grå. Vi har fjernet ølandsfliserne fra flere lodrette flader i køkkenet, for at lette rummet, men har bevaret de smukke sten på gulvet. Vi fik speciallavet hvide planker af lavasten til gulvet i vinterhaven samt på pejsen og bag ved komfuret i køkkenet. De er lavet som en underspillet reference til træplankerne overalt i huset. Dem i vinterhaven er tre centimeter tykke og meget tunge, da vi gerne ville have, at de skulle være i fuld længde”, fortsætter Stine i et hæsblæsende tempo. Men det stopper ikke. ”I vinterhaven har vi deslige fået lavet tre nye håndsnedkererede døre samt skydedør mellem dagligstue og arbejdsværelse for at få optimalt lysindfald. Jeg har ompolstret den indbyggede sofa i dagligstuen og jeg har tegnet mit påklædningsværelse i letrøget og ubehandlet eg med løbeglas”.
Udenfor gik Stine lige så grundigt til værks. Hun anlagde en snoet sti med genbrugs københavner-chaussé-sten og så har hun plantet paradisæbletræer langs stien og staudebede på hver side. Hun har blødt terrassen op ved at fjerne nogle fliser og lavet små bede. Hun har tegnet pergolaen og har plantet blåregn, der om få år vil danne et helt tag til at sidde i sval skygge og spise frokost om sommeren – uden at det tager lys fra rummene om vinteren, hvor blåregnen står uden blade. Haven bagtil har hun valgt at lave til en eng med stier og kvæde- og æbletræer, en gynge, en hængekøje, en bænk, en bålplads og i det hele taget små rum i haven.
På mit spørgsmål om, hvilken stil Stine ønskede at skabe og hvordan hun har gjort det, forklarer hun med et imponerende overblik: ”Jeg ønskede at skabe en stil, der har respekt for sjælen og arkitekturen i huset og rummene, samtidig med at den hele tiden brydes ved hjælp af kunst og blandingen af moderne og gamle møbler. Det er et hus fuld af kig, som vi udnytter med vores kunst, valg af farver, møbler og andre små finurlige og personlig ting. Så man hele tiden støder på nye historier i rumforløbene. Det er et ’gå-på-opdagelses-hus’, hvor man ikke kan overskue grundplanen ved første overkast, men bliver ført rundt og overrasket af historierne i kiggene – samme fornemmelse som jeg også har forsøgt at skabe i haven.
Photos by Mikkel Adsbøl, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen
