Opgaven var bunden og lød nogenlunde således: Udform et unikt bygningsværk på 4.000 kvadratmeter i en otte meter dyb tørdok fra det tidligere Helsingør Værft. Bygningen må ikke rage mere end en meter op over jordens overflade. 

Det rettede de sig efter – fire af de arkitektfirmaer, der bød ind på opgaven. Men det femte firma gik en helt anden vej. Bjarke Ingels Group (BIG) tænkte i bogstaveligste forstand ud af boksen og valgte at placere museet udvendigt – hele vejen rundt om dokken. De løb med opgaven. ”Der var ingen tvivl, da vi blev præsenteret for de indsendte projekter. Fire af forslagene var fine og pæne, men det femte var ganske enkelt genialt”, fortæller museumsinspektør og historiker Benjamin Asmussen.

Syv år tog det at realisere projektet, og der var mange udfordringer undervejs. ”Blot det at få tørlagt dokken uden at Kronborg, der jo er på UNESCOS liste over bevaringsværdige monumenter, blev beskadiget, var enormt vanskeligt”, forklarer presse- og kommunikationsmedarbejder Signe Lundgren, imens hun viser rundt.

Kronborgbroen
Med et fald på i alt en etage føres man igennem de smalle udstillingsgange hele vejen rundt om dokken og via zig-zag gangbroer i glas og stål tværs henover dokrummet. I midten af det hele ligger Kronborgbroen, der huser museets konferencerum. ”Det er museets hjerte og måske nok det smukkeste rum i bygningen. Det er også det mest fotograferede rum”, fortæller medarbejderne og sætter trumf på deres påstand ved at fortælle, at det i hvert fald er herfra, der dukker flest billeder op på de sociale medier.

I et trekantet felt troner et hav af Syver™ skaller i egetræ, matchende til gulvet af samme træsort og fastmonteret på matpolerede søjler af messing. ”Egetræ møder messing møder egetræ”, forklarer Signe Lundgren og fortsætter: ”Det er da også kun her i auditoriet, at der er anvendt messing og det varme materiale, vi jo kender så godt fra skibe, står i flot kontrast til det ellers kølige glas og aluminium, der gennemsyrer resten af museets bygningskrop. Og ikke mindst til den omkransende dok, der fremstår i råt beton”.

Konferencerummet med de smukke stole virker efter hensigten. ”Vi har allerede haft 39 arrangementer på de kun fire måneder, vi har haft åbent”, fortæller Lundgren, mens hun demonstrerer, hvordan salen med lydabsorberende sorte gardiner kan lukkes helt af for den øvrige del af museet.

Det Blå Erhverv
Vi fortsætter turen tilbage til udstillingsgangene, hvor man bliver mødt af en flåde af handelsskibe og personlige historier bundet sammen med museets samlinger fra de sidste fire århundreder, og dermed dansk søfart i globalt perspektiv i fortid og nutid.

I tematiske nedslag hvirvles man ind i de søfarendes mange udfordringer med at navigere på verdenshavene, blandt havnebyernes fristelser og i familiens favn. Man oplever myterne om det maskuline sømandsliv, sætter sig i kaptajnens sted – sejlende mellem de danske kolonier i 1700-tallet og på shippingsmandens stol i rederkontoret for at dirigere verdenshandelen i dag. De mange varer, vi forbruger og omgiver os med, der har rejst tusinder af sømil for at nå os, bliver med et sat i relief.

Mindre tekst – mere interaktion
Undervejs er det umuligt ikke at lege med på udstillingens præmisser. At tage plads i  tatoveringsstolene og få projekteret en tatovering ned på sin arm. som man så kan gå i gang med at påføre med en autentisk tatoveringsnål fyldt op med blæk.

Eller i 1700-tallets tesalon, hvor det interaktive spil sætter tiden tilbage. Her kan man låne en tyk læderindbunden bog og så ellers gå igang med at købe, fragte og sælge råvarer som te, silke, kaffe, bomuld, tran, tørfisk, porcelæn eller sågar slaver fra den store vide verden. I skarp konkurrence med sine medbesøgende, op til 20 personer kan spille imod hinanden ad gangen, kæmpes der om at tjene flest rigsdaler, og har man haft øjne og ører åbne undervejs, vil man vide hvilken vare, der er den mest indbringende at fragte hjem på sit skib.

Det er sublim og nyskabende arkitektur som ramme om en både nærværende og involverende museumsoplevelse, hvor man konstant er i kontakt med det maritime og flere steder undervejs fornemmer, at man befinder sig i bugen på af skib. Museets mission om mindre tekst og mere interaktion lykkes til fulde, og når man forlader stedet – op af den store brede bølgende betontrappe, er man da også blevet langt klogere på den maritime verden.

Fakta:

M/S Museet for Søfart er tegnet af arkitektfirmaet BIG Bjarke Ingels Group. Museet er placeret under jorden omkring den gamle tørdok fra Helsingør Skibsværft. BIG bevarer derved den gamle dok som et historisk industrimonument og lader dokken stå som et åbent, udendørs udstillingsrum og eventspace.

Byggeriet er gennemført af Maritim Museums Fond med støtte fra en række donerende fonde og Maritim Museums Byg ApS som bygherre. Den samlede pris har været flere hundrede millioner kroner.

M/S Museet for Søfart blev officielt åbnet af museets protektor, H.M. Dronning Margrethe II, den 5. oktober 2013.

På de første fire måneder har museet haft knap 40.000 besøgende. Målet er 100.000 besøgende om året. Museet er på i alt 6.500 kvadratmeter.

Bygningsværket fik forrygende anmeldelser i den danske presse, og da den amerikanske avis ”The New York Times” samlede en liste over rejsemål værd at besøge i 2014, var Museet for Søfart i Helsingør med på listen.

Photos by Rasmus Hjortshøj og Luca Santiago Mora for BIG. Text by Katrine Martensen-Larsen.
Artiklen er skrevet til magasinet REPUBLIC udgivet af Fritz Hansen, april 2014