De er på samme tid betagende, dragende og glimtende. Lysekroner, der kan sætte trumf på enhver indretning, redde ethvert rum og skabe en eventyrlig indretning. En kontrastfyldt og dynamisk effekt kan de også have, og så fungerer de bedste af dem både med elektrisk og levende lys. Det er der ikke mange andre lamper der kan præstere.
Ejeren af denne lysekrone har pillet en del af prismerne af, fordi hun mente den var for pyntet. Lysekronen er købt i Tyskland, men er formentlig fra krystalværket Baccarat i Frankrig cirka 1880-1940. Den er lavet af messingblek og fungerer udelukkende til stearinlys.
Dansk prismeampel fra 1920-30. Kr. 5.000,-. Amplen er kun til elektrisk lys og fundet hos K&Co.
Messinglysekrone fra det svenske messingbrug Skultuna. Ofte kaldes messingkronerne for kirkekroner og denne er da også en kopi af en svensk kirkekrone. Skultuna blev anlagt i 1607 efter initiativ af den daværende svenske konge Karl IX. For at kunne finansiere sine krige havde kongen ”lånt” flittigt fra de svenske kirker og i stor stil omsmeltet lysekroner, kandelabre, stager, bægre og døbefonde af guld. Da kirkerne ikke havde råd til at erstatte de kostbare sager i guld, måtte de i stedet ty til det billigere materiale messing.
Gustaviansk prismekrone med stal af lueforgyldt bronze, behængt med prismer i kæder og kaskader, antageligt Stockholm, ca. 1790. Prismekronen er lavet om til også at kunne fungere med elektrisk lys og hænger i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.
Denne mindre franske lysekrone er fra 1800-tallet er købt hos Atelier September.
Stor fransk burformet krone i jern. Lysekronen, der fungerer med både elektrisk og levende lys er købt på auktion i Danmark, men stammer fra Frankrig. Den er fra begyndelsen af 1800-tallet og hænger her smukt omkranset af stuk og over et markant spisebord af Bjørn Wiinblad.
Fransk lysekrone fra 1800-tallet købt hos Fil de Fer i København.
Venetiansk lysekrone af klart og farvet glas med 10 svungne lysarme, prydet med blade, blomster og kæder i pastelfarver. Lysekronen var en bryllupsgave til et adeligt par og stammer sandsynligvis fra begyndelsen af 1900-tallet. Lysekronen er til elektrisk lys og hænger i dag på godset Valbygaard på Sydsjælland.
Typer af lysekroner:
I slutningen af 1500-tallet begyndte man at hænge prismer på de førhen nøgne lysekroner, der bestod af en stamme i malm eller messing hvorfra der udgik en række arme. De fint slebne stykker glas skulle forstærke skæret fra vokslysene der var særdeles kostbare.
Kroner med en glaskugle i bunden og tunge prismedråber er typiske for baroktiden (1600-tallet).
I slutningen af 1600-tallet (under Ludvig d. XIV) udviklede man i Frankrig den burformede lysekrone. Lysekronen er bygget op uden midterstang, men med bugtende metalstænger, der mødes foroven og forneden, så kronen ligner et fuglebur.
Lysekroner i Louiz-Seize-stilen (slutningen af 1700-tallet) minder om sprudlende fontæner med et hav af dråber. De er bygget op omkring et stel af to eller tre metalkranse, der holdes sammen af lange metalkæder.
I perioden 1786-88 satte den svenske Kong Gustav III en række lysekroner op i den nyindrettede pavillon til Haga Slott ved Stockholm, som siden hen dannede mode i finere svenske hjem. Haga lagde navn til de svenske Gustavianske prismekroner, med S-formede lysarme og kæder på kryds og tværs i et elegant mønster. Haga Slott blev imidlertid aldrig opført – kun pavillonen, der i øvrigt bliver Kronprinsesse Victoria og Prins Daniels nye hjem.
Under Napoleon blev kronerne renset for fordums ødselhed og elegance. (Begyndelsen af 1800-tallet). Den nye stil blev døbt Empire og nøgternhed og stramme linjer var kodeord. Kronerne fik kaldenavnet posekroner, hvor kæder med ensartede prismer forbandt top og bund.
Lysekroner hvor lysarme og nogle gange også selve stammen er fremstillet af glas kaldes Venetianske lysekroner. De første blev fremstillet på glasværker på den lille ø Murano ud for Venedig og produceres stadig.
Lidt facts:
Det er stellet der bestemmer hvor en lysekrone stammer fra. De fleste prismer kom fra Bøhmen i Østrig (det nuværende Tjekkiet), hvor de mest prominente glasværker lå.
Prismer er fint slebne stykker glas der kan alle mulige forskellige faconer: Spyd, dråber, knapper, perler, blomster og istapper er nogle af de mest sete. Nye prismer er helt klare og tungere, de gamle ujævne i kanten og ofte lettere røgfarvede, da man i gamle dage blandede lidt aske i glasmassen. Læg også mærke til hullet. I gamle dage blev de boret med håndbor og er derfor tragtformede. Hullerne i nye prismer er maskinfremstillet. Man placerede prismer på lysekroner for at forstærke effekten af lys – i gamle dage brændte man vokslys og de var kostbare.
Hule lysarme vidner om at lysekronen er fremstillet efter år 1900, hvor elektriciteten blev almindelig. Ledningerne løb inden i de hule arme.
Tip:
Noget af det vigtigste er imidlertid at få installeret en lysdæmper, hvis din lysekroner har elektrisk lys – for al glansen ryger det sekund man sidder under vidunderet badet i lys. Husk at lysekronen ikke behøver at være rummets eneste eller primære lyskilde, men den skal gløde fra sin højt hævede og ofte helt centrale position i rummet. Lysekronen skal skabe det rette stemning, og det kan den sublimt som ingen anden lampe. Vi viser her nogle af de smukkeste af slagsen.
