I løbet af efteråret lancerer IKEA kollektionen SINNERLIG – et resultat af et unikt samarbejde mellem den svenske møbelkæde og den anerkendte engelske designer Ilse Crawford. Ilse Crawford har udgivet en række bøger om interiør, hun har indrettet det lille eksklusive hotel Ett Hem i Stockholm, men du kender hende måske bedst for den fine lille kollektion af messing-, stål- og kobberaccessories som hun designede for Georg Jensen Living for nogle år siden.
SINNERLIG kollektionen består af mere end 30 produkter til hjemmet indenfor temaerne: Arbejde, spisning og afslapning. Delene i kollektionen fungerer godt i disse omgivelser, men møblernes design gør dem alsidigeog priserne overkommelige. Selv fortæller IKEA:
“Der er kælet for selv den mindste detalje, og produkterne er designet til at vække vores sanser og skabe en større følelse af samhørighed med vores hjem. De er ikke bare smukke at se på – de er også behagelige at røre ved og bruge. Produkterne understøtter og forbedrer de måder, vi lever på i dag”.
Jeg glæder mig i hvert fald meget til at se kollektionen – synes det ser lovende ud.
“Vi har lagt mærke til, at jo mere digitale vores liv bliver, jo mere længes vi efter noget fysisk. Det handler om balance. I dag er vi hele tiden i nærheden af et digitalt apparat, og vi er hele tiden ‘på’, uanset hvor vi er. Vi kan se, at der sker forandringer, f.eks. på arbejdspladsen, hvor vi bevæger os væk fra hårde overflader til materialer, der er behagelige at røre ved, og som vækker vores sanser, f.eks. træ og naturmaterialer.” Ilse Crawford, designer