At man skal forfølge sin drøm er både Maria Savery og Thomas Gay´s livshistorier et smukt eksempel på. I en voksen alder har de to fundet hinanden og for et par år siden flyttede Maria ind til Thomas – i den mest misundelsesværdige lejlighed på Christianshavn.

            

”Jeg ville gerne bo et dejligt sted, hvor der var natur, hvor jeg kunne se træerne og årstiderne”, fortæller Thomas og fortsætter: ” I virkeligheden er jeg et naturmenneske, der bor i en by. For mig dur det ikke at bo et sted, hvor jeg ikke kan se, om solen skinner. Så jeg kiggede mig omkring og fandt Christianshavn som et charmerende og oprindeligt sted midt i København. En oase. Og så gik jeg på jagt.”

Det var tilbage i 1990’erne og Thomas jagtede bolig ud fra mottoet: At man skal forfølge sine drømme. ”Da jeg så Lille Mølle, en gammel mølle med rødder tilbage til 1669, blev min interesse vakt. DER ville jeg bo. Men en ting er, hvad man vil, noget andet andet er at realisere den drøm. Det kræver vilje, stædighed, målrettethed, og troen på drømmen. Jeg troede på min drøm og bor i dag et af de mest fantastiske steder i København”, forklarer Thomas.

Ejet af Nationalmuseet
Lille Mølle er ejet af Nationalmuseet så Thomas søgte igennem flere år om at få lov til at bruge bygningen til offentlige formål. Som restaurant og som kunstnerbolig. ”Da jeg begyndte at arbejde med Nationalmuseet med andre projekter åbnede der sig en kontakt. København åbnede sig overfor et kulturliv, som var stort set ikke eksisterende i 90´erne. København blev valgt som Kulturby og fokus på livet i gaderne blev større.  Så i 1997 fik jeg lov at åbne en restaurant, som jeg døbte Bastionen og Løven”, uddyber Thomas.

I samme moment fik Thomas lov til at flytte ind i dampmøllen bag Lille Mølle. Og i dag er også Maria flyttet ind. Hvorvidt der var udfordringer i at flytte sammen i en voksen alder spørger vi Maria om:

”I mine øjne har Tomas en utrolig god smag – han er uddannet arkitekt og kommer fra et hjem med fokus på æstetik. Thomas kan placere et moderne møbel i et gammelt rum, eller sætte en moderne lampe på et gammelt bord,  og få det til at spille sammen, så jeg følte mig hjemme i det øjeblik jeg trådte ind ad døren. Det var egentlig ret enkelt at flytte sammen, vi kom meget hurtigt til enighed”, forklarer Maria og fortsætter:

”Jeg kommer også fra et smukt, men først og fremmest hyggeligt barndomshjem; en villa i fuglebakkekvarteret på Frederiksberg, med frugttræer i haven, to flygler i stuen og en duft af hjemmebag og langtidskogte retter, mange gamle møbler, porcelæn, malerier og ting. Jeg har ikke så meget tilbage derfra, men de ting jeg har, eksempelvis chatollet her i stuen, falder godt ind synes jeg. Det er som at trække hånden ned i en handske der passer”, udtaler Maria.

Savery Academy
Præcis som Thomas udlever også Maria sin drøm. ”Jeg er uddannet balletdanser fra Det kgl. Teater. En skade satte imidlertid en stopper for min  balletkarriere da den for alvor var begyndt at tage fart, men heldigvis blev jeg i stedet ansat som skuespiller samme sted. Ud over at jeg er vokset op i en familie med mange musikere, selv skriver sange etc., så lå det mig stærkt på sinde selv at videregive nogle af alle de erfaringer og den lærdom jeg selv er vokset op med på det kgl. –  samt bruge det kæmpe netværk jeg har fået, igennem årene i branchen. Det er jeg nu i gang med”, fortæller Maria.

Efter at have undervist privatelever i skuespil og ballet i 14 år,  var Maria træt af at få opringninger fra elever ganske kort tid før de skulle til optagelsesprøve på teaterskolerne eller musicalakademiet i Frederica. ”Som regel var der alt for kort tid, til at lære de unge mennesker en kropsbevidsthed, til at få toonet en sangstemme, eller få en skuespilscene til at fungere optimalt. Eller til at lære dem at improvisere, og kunne udtrykke følelser, bare med kroppen, som det også kræves til prøverne”, forklarer hun videre.

At flere af hendes elever imidlertid bestod optagelsesprøverne gav Maria blod på tanden til at åbne sin egen skole. ”Der fandtes ikke en musical- eller teaterskole i København, hvor man på højt plan, kunne få undervisning af de bedste lærere i landet. Her på Savery Academy kan vi i løbet af 10 måneder forberede eleverne til det der kræves ved optagelsesprøver eller professionelle auditions til teatre og film. Den skole har jeg altid drømt om at åbne. Og den drøm er nu blevet til virkelighed”, afslutter  Maria, som i september 2014 kunne slå dørene op til sin nye skole – lige rundt om hjørnet, i Strandgade også på Christianshavn.

Her lidt billeder fra Savery Academy:

  

 Thomas:
”Da jeg startede restauranten var Christianshavn fyldt med gamle sømænd og små knejper, hvor de fleste kendte hinanden. Det var folk, der nød at bo billigt og ukompliceret. I dag er det blevet fashionabelt og dyrt, men få steder har overlevet grundet nogle ildsjæle og en lokal kampånd, som man også kan møde på ”broerne” – Nørrebro og Vesterbro. Sjælen herude på Christianshavn er stadig den samme. Christianshavn er et sted for folk der elsker, natur, vand, det frie liv på havet, og årstidernes skiften”.

Maria:
”Min morfar Carl Maria von Savery, som jeg er opkaldt efter, var en stor musikpædagog. Han fik mange mennesker til at elske musik. Jeg møder stadig mennesker som han har præget for livet. Måske ligger lidt af det gen i mig. At have lyst til at viderebringe glæden ved kunsten. Og tricks til at kunne. Kunst betyder ”at kunne!” Det er så legende let når først man kan, og så svært så længe man ikke kan. Jeg finder en stor tilfredsstillelse i at hjælpe og guide det enkelte menneske til at blomstre, yde sit bedste, finde glæden ved legen i kunsten, og ja, forhåbentlig komme til at elske og respektere sig selv mere end før”.

”Jeg er vokset op i et hjem, hvor der altid var en der øvede sig på klaver – eller på percussion. Når nogen øver sig, på den kloge måde, føler jeg mig fuldstændig tryg.

”Min far, Jens Als-Nielsen, som er professor i atomfysik, lå længe om morgenen og fik idéer til sine forskningsprojekter –  da måtte man ikke forstyrre hans hjerne. Men han er også en dygtig pianist, og han har lært mig at spille Chopin. Han har forstand på kunst, musik og maleri. Musikken går mange generationer tilbage i min famile. Nogen vil måske kende Finn Savery, min morbror, som er en berømt komponist og jazzmusiker, og min bror Uffe som er den ene del af Safri Duo og i dag chef for symfoniorkestret Copenhagen Phil.”

Et par spørgsmål til Maria og Thomas:

Skulle der ændres på indretningen da I flyttede sammen?
Hverken Thomas eller jeg har særlig mange møbler. Så det var dejlig nemt. Da jeg flyttede ind hos Thomas kunne jeg gå og sætte mine krystalglas ind i de fine skabe i spisestuen, køkkentingene ind i skabene i køkkenet, lægge sølvtøjet i skufferne og placere de få møbler rundt omkring. Så kom han lige forbi i en vending fra restauranten, smilede og var tilfreds. Sammen blev vi enige om at placere chatollet i stuen. Sådan!

Hvor kommer jeres ting fra?
”De fleste af vores møbler er arvede, og fra vores respektive familier. Vi har mest købt lamper og lidt småting,” svarer Thomas.

Hvorfra henter I inspiration til indretning?
”Vi tager udgangspunkt i den stemning vi ønsker man skal møde her i hjemmet. Det er egentlig ligesom at iscenesætte” siger Maria og fortsætter: ” Vi elsker at tage på hotel eller badehotel, Helenekilde, eller et lille luksushotel i Frankrig. Beaumaniere. Thomas tilføjer:  ”Men vi tager oftest udgangspunkt i det vi har, og prøver at få det bedste ud af det. ”

Bor I som I drømmer om i dag?
”Stort set. Vi vil gerne have malet og istandsat badeværelset, og køkkennet. Men det kommer nok! Rammerne er så smukke. Vi kan ikke klage. Det er en daglig fryd at bo her,” siger Thomas.

Hvad er jeres fremtidsplaner?
”At forstørre køkkennet så det kan blive et spisekøkken med brændeovn, hvor man kan have gæster mens man laver mad,” siger Thomas.

Kunne I se jer selv i en anden type bolig?
Maria: Jeg kunne godt set mig selv i lækker 60´er bolig. I et par dage! Men jeg tror jeg ville træt af det ret hurtigt. Jeg elsker den historie der er her. De gamle fine messinghåndtag. Skabe og vinduer som har fine sprosser, og alle de detaljer som man ikke kunne drømme om at gøre noget ud af i dag. F.eks. møllen som en smed engang har udformet i jernlågen.

Hvordan er det at bo så tæt på arbejdet?
Maria: Sommetider kunne jeg ønske mig at Thomas ikke havde så få skridt til arbejdet, fordi arbejdet kommer ind over privatlivet ustandseligt. Lige når vi sidder og skal hygge os med en romantisk middag i hjemmet, kan der opstå problemer i restauranten og så må Thomas springe til. Det bliver svært at få delt fritid og arbejdsliv op. Omvendt er det også enormt hyggeligt, at stå op om morgenen i weekenden, og der dufter af croissanter og friskbagt brød i restauranten, og helt herover i hjemmet – og vi kan altid tage en hyggestund i restauranten eller restaurant-haven med en god brunch, frokost eller aftensmad. Ligesom det er så hyggeligt at der dukker nogen op, som lige vil sige hej. Restauranten er blevet en del af vores privatliv.”

Hvad er definitionen på et dejligt hjem i jeres øjne?
Maria: Et dejligt hjem er for mig et sted, hvor man kan frakoble sig omverdenen og fordybe sig med en god bog, eller være sammen om madlavning, indretning, gæster, familie, eller bare afslapning af foran pejsen. Omgivet af skøn æstetik. Det er et sted, hvor der dufter af god mad, –  og hvor man kan gå udenfor og gå en  tur i smuk natur, uden at skulle med de offentlige først. Altså en base, hvor man kan lade op. Et sted hvor man har lov at rode mens man er i kreative processer, hvor der leves. Det er et sted med højt til loftet, et sted, der opfordrer til kreativitet og livsglæde, livsmod og kærlighed.”

Photos by: Mikkel Adsbøl, Text and Styling by: Katrine Martensen-Larsen