Lindas dag med mig

I går var jeg i Roskilde for at hjælpe Linda, som havde vundet konkurrencen om en dag med mig. Linda bor sammen med sin mand og datter i et 122 kvadratmeter stort parcelhus, ned til en charmerende lille mose og fredede arealer. 20140428_095615_Android20140428_143431_Android Alt i huset var rigtig fint, men stuen havde familien haft svært ved at indrette, primært på grund af den lange og smalle form, som skyldtes at to rum var lagt sammen til et. Her et par billeder af, hvordan stuen så ud da jeg kom. 20140428_100647_Android 20140428_100701_Android Det første jeg foreslog var, at vi vendte spisebordet den anden vej – for at bryde med de aflange former. Linda havde selv en ide om, at man kunne male endevæggen bag spisebordet, men før vi kom igang med at drøfte farver, viste hun mig en stak af kunstværker hun igennem tiderne havde vundet som medlem af Danske Banks Kunstforening. De stod i hjørnet i det kombinerede stryge/herreværelse – med forsiden vendt ind mod væggen – og ventede egentlig bare på at blive solgt. “Fordi vi ikke rigtig kan finde ud af, hvor de skal hænge”, fortalte Linda. Frem kom værktøjskassen, for nu fik jeg den ide, at vi skulle lave en gallerivæg bag spisebordet, istedet for at male. På den måde kunne vi få alle de fine værker frem i lyset. 20140428_104604_Android 20140428_104623_Android 20140428_110126_Android Først lagde vi billederne op på gulvet for at se hvordan de passede sammen. Det overordnede tema var de sorte og hvide farver. Når man laver en gallerivæg, er det vigtigt at der er nogle linjer der flugter. Jeg valgte at lade yderlinjerne flugte så vi samlet fik en form på cirka 155 cm x 218 cm. Det format passede rigtig godt på endevæggen – og fyldte den næsten helt ud. Langt bedre end det ene maleri, der hang der lidt ensomt og alene da jeg kom. Jeg sørgede også for at de sorte og gule farver blev spredt jævnt ud så det hele ikke kommer til at “vælte”. Nu skulle vi måle op og beregne, hvor der skulle bores.20140428_111907_Android 20140428_115059_Android Gallerivæggen begynder at tage form. De små værker kunne hænges op på mursøm, men det store billede var for tungt og krævede en skrue – så vi kom til at bore. I den anden ende af stuen sagde vi farvel til den blå sofa og rykkede istedet den nye grå sofa ud fra væggen og frem i rummet – så der blev lidt luft omkring den. Det er et godt tip ikke at skubbe møblerne helt op i hjørnerne. Det aflange billede over sofaen blev byttet ud med det grå maleri, der før hang bag spisebordet. Det havde både den rigtige farve og den helt rigtige form her. Det aflange billede kom istedet til at hænge over sengen i forældresoveværelset – hvor formatet var perfekt. Gulvtæppet der før lå under puffen fjernede jeg også, da jeg synes det var for lille. I øvrigt et fænomen jeg tit ser rundt omkring – folk køber for små tæpper.20140428_125038_Android 20140428_125046_Android Møblet på hjul under TV’et har Lindas mand selv bygget. Vi fjernede alle Disney DVD’erne og lagde istedet stakke med magasiner. Det lille spillebord stod før i den del af stuen, hvor spisebordet står. Det blev nu flyttet hen til brændeovnen og endnu et kunstværk blev fundet frem fra gemmerne. Det tog lidt tid før det blev som det skulle være. Nedenfor kan du se, hvordan det hele langsomt tog form.20140428_125200_Android 20140428_125243_Android 20140428_125251_Android Jeg foreslog Linda at skifte ledningen over PH-lampen til en sort stofledning og så i øvrigt give den lidt mere ledning, så buen fra udtaget bliver blødere og lampen kommer lidt længere ned over spisebordet. Jeg anbefalede hende også at få stolene sprøjtelakeret sorte.20140428_125332_Android 20140428_125408_Android 20140428_130602_Android 20140428_140852_Android Linda nyder sin nye væg med billeder hun har vundet og købt igennem mange år. 20140428_140913_AndroidGule blomster passer godt – vi plukkede lidt påskeliljer i haven.20140428_141015_Android 20140428_141023_Android 20140428_141119_Android 20140428_142534_Android Først da jeg fik flyttet denne lampe hen på spillebordet gik det op i en højere enhed. 20140428_143217_Android 20140428_143224_Android 20140428_143235_Android 20140428_143241_Android Og så kom PH-standerlampen her hen i stedet. 20140428_143337_AndroidEfterfølgende skrev Linda disse søde ord til mig:

Hej Katrine
Først og fremmest et stort tak for sidst – jeg var helt høj, efter du var taget af sted. Min mand måtte arbejde over, så han kom først hjem kl. 19 – han var ved at vride hovedet af led, da han passerede køkkenvinduet og så “sit” store billede på væggen – der fik du det første pluspoint.

Han er også helt vild med billedvæggen og udtalte “Det havde du aldrig selv fundet på” – så det er en stor kompliment til dig. 

Der var så mange pluspoint på kontoen, at han totalt bar over med de håndværksmæssige småmangler – og sofaen udenfor, blev pænt dækket af med plastic:o)

Flagermusestolen kan han til gengæld ikke lide, så vi må se – og nå ja – ideen med fiskene på væggen gik også glat igennem, så du kan glæde dig til fotos, når vi får det på plads.

Mange solskinshilsner og endnu en gang tak for en fantastisk oplevelse!
fra
Linda