Det er ikke mange forundt at være ø-ejer. Men der er dog nogle få danske familier, som kan bryste sig af titlen. Fotograf Stuart McIntyre og jeg tog til en lille privat ø vest for Fyn, for at opleve den sande ø-idyl.

På kajen møder vi vores værtinde for de næste par dage. Hun har netop modtaget et telefonopkald fra Skipper Karsten, – og det er ikke med gode nyheder. ”Vandstanden omkring øen er så lav i dag, at det bliver svært at komme i land. Jo mindre I altså er med på, at vi må smøge bukserne op og vade i land?”, spørger hun. Stuart og jeg kigger hurtigt på hinanden, og nikker derefter samstemmende. Selvom vores udstyr er tungt og fylder meget, giver vi ikke op så let. Det bliver da også ved skrækken, for da vi efter et kvarters sejlads er fremme ved øen og har stuvet os selv og alt vores bagage godt sammen i stævnen, lykkes det lige akkurat for Karsten at manøvrere båden i land.

Den ene vej og den anden vej
Næste hurdle er at få det gamle folkevognsrugbrød startet. Efter et par forsøg hoster motoren, og bilen sætter i gang med et ryk. To minutter, først ad ”den ene vej” og så ad ”den anden vej”, og vi er fremme ved Starbogaarden. Den smukkeste firlængede bindingsværksgård jeg nogensinde har set. Omringet af stendiger og æbletræer ligger den der på et tæppe af irgrønt nyslået græs. Det stråler ud af den, hvor glad den er for at få besøg af sin ejer. Og det er i den grad gengældt.

Gamle fæstegårde
Den ældste del af Starbogaarden antages at være 300 år gammel, mens stuehuset er bygget i begyndelsen af 1800-tallet. Udover Starbogaarden ligger der yderligere en gård samt en sommervilla på øen. I mange år blev der drevet landbrug fra de to gårde, først som fæstere under Brahesminde, indtil de købte sig fri i 1874, derefter som to selvstændige landbrug. I 1955 blev de solgt under ét og fik samme ejer.

Projekt Ø
De nuværende ejere købte øen i 1970, og det var et held at de på en kold og mørk decemberdag, kunne se potentialet i de nedslidte ejendomme. At øen er blevet et projekt for hele familien, hersker der ingen tvivl om. Alt skal sejles over og der er ingen elektricitet, udover den der skaffes via egen generator. ”Og når vi er færdige med istandsættelse af den ene fløj, kan vi begynde forfra på den anden”, udtaler den kvindelige ejer smilende. Indtil 1990 drev familien landbrug på øen, først med hjælp fra bestyrer og senere med forpagter. I dag er jorden udlagt til miljøvenlig drift af græsarealer, og øen bliver flittigt afgræsset af køer fra april til oktober.

Somrene
Til gengæld bruges øens bygninger flittigt af den store familie i sommerhalvåret. Det er fast tradition at familien, hvoraf mange bor i udlandet, mødes på øen om sommeren. Og således går sommermånederne, år efter år, med besøg fra ind- og udland, masser af god mad, og hvis vejret tillader det; badning, sejlsport og lange gåture. Også for mange af familiens venner, er et stop på øen blevet en vigtig del af sommerferien.

Photos by Stuart McIntyre, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen