I en stor herskabslejlighed med udsigt til Kastellet, har Kirsten Lassen Hesseldahl indrettet sig helt efter sit hjerte og med sikker hånd har hun formået at blande en række vidt forskellige stilarter. Fra østerlandsk mystik, via Coco Chanels pariserlook til dansk graffitikunst.

Da vi ankommer, bliver vi hjerteligt modtaget af Kirsten Lassen Hesseldahl, som er yderst elegant klædt – i en stram sort bluse og nederdel og hertil et banansjal i en delikat koralrød farve. Hun er glad, farverig og sprudlende og har tydeligvis glædet sig til at vise os rundt i sin lejlighed.

I den imponerende entre, vidner de buede hvælvinger om, at ejendommen er fra den tid, hvor der var råd til at kæle for detaljerne. ”Helt nøjagtigt blev bygningen opført i årene 1884-86 med Emil Blichfeldt som arkitekt”, fortæller Kirsten Lassen Hesseldahl. Og da detaljerigdommen er så stor, er det godt set af Kirsten, at hun kun har møbleret entreen med et overdådigt konsolspejl, et par ampler på væggene og et ægte tæppe på gulvet.

Spisestue á la Coco Chanel
Døren til spisestuen står halvt åben og vores blik drages. Bevares, det er en flot spisestue, men det er ikke rummets arkitektur som sådan vi er ved at falde på halen over. Det er derimod måden, hvorpå Kirsten har udsmykket rummet.  Med det brede sort-hvid stribede tapet og de delikate sorte markeringer på de ellers hvidmalede høje paneler. Hertil spisestuemøbler og kunst konsekvent holdt i sorte og hvide farver – kun afbrudt af et par enkelte sager i guld. En ramme, det gyldne Åbykrucifiks, et par middelalderlige messinglysestager og en Buddha i guld. Ligeså imponerende som Coco Chanel selv udsmykkede sin villa udenfor Paris tilbage i 1920’erne.

At Kirsten Lassen Hesseldahl har ladet sig inspirere af Coco Chanel’s pariserlook er ikke tilfældigt. Hun har nemlig en fortid som indkøber indenfor design og mode i Stormagasinet Illums og Bee Cee ved Birger Christensen. Og Kirsten har ikke helt forladt modebranchen.

Forvandlingssjaler af bananplantefibre
”I dag arbejder jeg med den filippinsk designer, Dita Sandico Ong, der med en ældgammel håndlavet væveteknik med bananplantefibre, har skabt en serie af farverige forvandlingssjaler, der kan anvendes på utallige måder. De farvestrålende slag kan være et supplement til den sorte basisgarderobe til fest og til hverdag for eksempel med jeans”, fortæller hun, mens hun selv demonstrerer, hvor elegant sjalet kan bruges.

Kirsten fortæller også hvordan hun på sine mange rejser rundt i verden har ladet sig fascinere af smukke ting og de forskellige landes kulturer og kunstgenstande. Det kommer tydeligt til udtryk da vi træder ind i dagligstuerne.

Fuglebur, flygel og kulturhistoriske genstande
Det første der møder os er det store kinesiske fuglebur og fuglen Oliver, der flyver frit rundt i stuerne. Samt det smukke flygel, der har fået plads i hjørnet af den store stue. Og så går vi ellers ombord i de mange små tableauer og opstillinger af diverse figurer. Tableauer og opstillinger er der nemlig overalt, hvor der er en ledig plads. Foran bøgerne i reolerne, på flyglet, i vindueskarme og på alle borde. De mest kostbare figurer har Kirsten samlet i montre, præcis som et museum ville udstille dem og heller ikke dette er tilfældigt.

Da Kirsten forlod modebranchen i sin tid, blev hun ansat på Nationalmuseet og stod for opbygningen af deres museumsbutik. Her fik hun ideen til at lave museumskopier. Selv forklarer hun: ”Ældre tiders DNA lever videre i disse kulturhistoriske genstande du finder på museer og nogle af dem kan som kopier købes i museumsbutikkerne og dem kan du glæde dig ved i dit hjem”.

Kirsten fortæller videre, at hun især holder meget af Solvognen fra Trundholm, der i 1902 blev fundet i en Mose i Odsherred.  Den er fra bronzealderen og ca. 1.400 år før Kristi fødsel samt Guldhornene, som hun har fået lavet som et halssmykke. ”Men allermest elsker jeg de egyptiske genstande; Gudinden Selket, Ibisfuglen, Flodhesten, Håndspejlet, Bringeskålen, Mumiekat med øreringe. Og alle skarabæer, der i det gamle Egypten anses for at være lykkebringende. Legenden siger, at hvor der ligger en skarabæ, er ordet frit, så jeg har dem liggende alle vegne. Skarabæen er Egyptens symbol for en glad genfødsel. Tilsvarende er cikaden det for Kina”.

Grafitti som prikken over i’et
Først når man har været i Kirstens lejlighed i et stykke tid får man øje på den graffitikunst, der hænger hist og her. Den er udført af sønnen Frederik Lassen Hesseldahl, der i øvrigt lige er blevet færdig som arkitekt. Nogle steder har han fået lov at male direkte på væggen, andre steder hænger kunsten på lærred. Det er en modig blanding, men det fungerer overraskende godt. Selv afslutter Kirsten; ”Frederiks malerier elsker jeg nok allermest af alle mine ejendele”.

Bag om Kirsten Lassen Hesseldahl:
”I flere år samlede jeg venner og bekendte til Salon foredragsaftener i min lejlighed. Her var emner talrige. Under en af disse aftener var emnet Healing og Clairvoyance og det var en øjenåbner for mig og starten på en ny indfaldsvinkel til min spirituelle indsigt og forståelse. Jeg begyndte at mediterede dagligt med indre stilhed, tilstedevær og selvindsigt.  Jeg tog uddannelsen som Reiki Mester Lærer og det førte videre til min uddannelse til Hatha Yoga Instruktør.  Jeg underviser i dag i vinterhalvåret gennem FOF i Gentofte og i Kildeskovhallen. Jeg har stor glæde af at give yogaen fra mig, også fordi jeg selv er så glad for at dyrke yoga og De fem Tibetanere. Det er min egen daglige træning og opdrift.

Reiki healing, der giver en fredfyldt afstresset fornemmelse i krop og sind, bygger på, at en stadig strøm af energi gennemstrømmer alt levende. Energi er bevægelse. Hvis bevægelsen hindres, opstår sygdom eller forfald. Kroppen har underligt nok en medfødt evne til at genoprette balance. Healing hjælper med at forbedre strømmen af livsenergi i kroppen, hvis eget system derefter får bedre mulighed for at genoprette en naturlig sundhedstilstand. Jeg giver både kurser og behandlinger.

I årene har jeg også samlet på Buddha figurer. Med min tilgang til yoga og Reiki har jeg studeret de forskellige religioner. Men jeg er blevet en bedre kristen med denne tilgang. Fadervor er stadig mit mantra”.

Photos by Mikkel Adsbøl, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen