Tager man lokalbanen fra Hillerød mod Hundested skal man først passere de knoklede Anders And-agtige bynavne Brødeskov, Gørløse, Skævinge, Grimstrup, Ølsted og Kregme, før man når frem til det mere mundrette Melby. Her mellem Roskilde Fjord, Arresø og Kattegat ligger et lille charmerende sommerhusområde. Langt fra det mondæne Tisvilde og Hornbæk. Ikke i kilometer – men så sandelig i atmosfære.

”Her er meget fredeligt og folk er venlige og imødekommende”, fortæller Vibeke Bisgaard, som nærmest ved en tilfældighed faldt over det lille hus. ”Min mand og jeg kiggede lidt for sjov. Hvis vi gik forbi en ejendomsmægler kiggede vi på det der hang i vinduerne, og så kiggede vi lidt i boligsektionen om søndagen”. Efter kun to uger dukkede en salgsannonce op for huset her og så fik Vibeke Bisgaard travlt med at overtale sin mand Paul til køre op og kigge på det.

”Vi var helt overbevist om at det her var det rigtige. Et autentisk sommerhus fra 1922, på en ugeneret tilgroet grund og så langt væk fra de mere mondæne sommerhusområder længere mod nord”. Samtidig lå huset i en køreafstand på blot en ½ time fra Allerød, hvor parret bor i vinterhalvåret – også det havde stor betydning. ”Det var afgørende for os, at hvis vi skulle have et sommerhus skulle vi kunne bruge det i hele sommerhalvåret, og stadig kunne køre ubesværet frem og tilbage på arbejde”, fortsætter Vibeke Bisgaard.

Det var ikke meget parret kendte til Melby, før de købte huset, men Vibeke Bisgaard fortæller om et kursus hun var på netop i Melby, nærmere bestemt på Lisegården, cirka 20 år tidligere. ”Jeg kan huske jeg synes her var dejligt og det må have lagret sig i mit baghoved. At byen stadig er uspoleret og at de andre sommerhusejere er ganske almindelige mennesker som os selv, er bare herligt”, forklarer hun.

Fra hvidt til farver
Historien om det lille hus begynder i 1922, hvor en fabrikant fra Frederiksberg bygger det som sommerhus. Dengang var det et af de første sommerhuse i Melby og man kunne se langt ud over de omkringliggende marker, og helt til vandet, fra det lille hus på bakketoppen. Da fabrikanten dør i 1960’erne deles grunden i to stykker og den ene søn arver halvdelen med huset. Den anden halvdel arver den anden søn, men hvad han gør med sin grund vides ikke. Sønnen med huset dør i slutningen af 1990’erne, og hans kone beholder huset til sin død i 2008. ”Det var hustruens arvinger vi købte huset af – parret havde ingen børn”, og det var sikkert vores held”, fortæller Vibeke Bisgaard, som ikke kan forestille sig, hvordan man frivilligt kan skille sig af med sådan en perle. At huset har været i samme families eje altid er måske også årsagen til, at det stod helt uspoleret.

”Huset havde et næsten nyt stråtag og en meget fin tilstandsrapport. Ingen tvivl om at dets ejere har passet godt på det igennem tiderne”, fortæller Vibeke Bisgaard og fortsætter: ”Vi ønskede at respektere husets historie. At det er småt (huset er på bare 35 kvadratmeter i grundplan, red) synes vi bare er perfekt, men vi ville gerne male det både inde og ude og så ville vi forære huset et nyt køkken”.

Og netop det nye køkken skulle vise sig at få større indflydelse end først tænkt, for da Vibeke Bisgaard fik besøg af indretningsarkitekt Lisbeth Olsen fra Kvänum køkkener fik hun samtidig formaninger om straks at stoppe de håndværkere, der var i gang med at male alt indvendigt hvidt. ”Jeg har ikke selv nogen særlige evner omkring farver og indretning, så jeg lyttede selvfølgelig på Lisbeth”, som heller ikke skulle bruge megen overtalelse til at få ejerne overbevist om, at det ville være langt kønnere at gå ombord i farvepaletten af kysten og sommerens farver – cremet gul, søgrøn og himmelblå. Resultatet taler for sig selv.

Photos by Stuart McIntyre, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen