I løbet af det sidste årti er moderne boligkomplekser skudt op som paddehatte langs Københavns havnefront. Her på Amerika Plads ved Nordhavn, er tusindvis af mennesker rykket ind i kontorer og lejligheder i nybyggerier som eksempelvis Kobbertårnet, Ankeret, Zinkhuset, Fyrtårnet og Nordlyset – eller i de gamle pakhuse, der er sat smukt og gennemgribende i stand.

”Det var lysten til noget nyt og prøve at bo i en moderne lejlighed, idet jeg stort set kun har boet i gamle huse hele mit liv, der fik mig til at flytte hertil”, forklarer den 40-årige ejer, der i 2006 flyttede ind i Dissing + Weitlings mastodontiske nye ejendom, der rummer både hotellejligheder, boliger og butikker og på den måde er i tråd med den mangfoldighed af funktioner, der er sigtet mod på Amerika Plads.

”Noget af det sjove var for mig udfordringen ved at skabe et anderledes og uforudsigeligt hjem i en moderne bygning. Det morer mig når gæster træder ind i min lejlighed og siger, sådan havde de ikke regnet med her så ud”, fortsætter ejeren, der til daglig arbejder som jurist, men siden teenageårene har været en ivrig samler af kunst og antikviteter.

Dynamiske kontraster og forkromede løsninger
Og det er netop det med kontrasterne der interesserer ejeren. ”Det er i mødet mellem en rå glasplade på et helt moderne spisebord og så en Louis Seize medaljonstol fra 1780, eller på udsigten til ultra moderne arkitektur tværs henover en samling af gammelt sølv på en træudskåret pejs og et guldaldermaleri på væggen”, at der sker noget interessant. At dine sanser skærpes og du bliver nysgerrig på hvad det her handler om”, forklarer han.

Ganske forfriskende er så sandelig også rammerne omkring hans imponerende og smukt komponerede samling af kunst og antikviteter, primært fra 1700- og 1800-tallet. Store gennemlyste rum. Rene vægflader og gennemgående parketgulve af træ. Ingen finurligheder á la stuk og andet pynt, der forstyrrer billedet her.

Men små finurligheder er der så alligevel. Ved første øjekast ser man dem ikke, fordi de falder naturligt ind, men snart får man øje på, at messingkroge, gardinstænger og dørgreb, er forkromet så de passer til den moderne lejlighed, samt de diskret malede felter på væggene i entreen som er skabt til at indramme de små marinemalerier og det store tyske rococospejl, udskåret og forsølvet med bladsølv. ”Spejlet er unikt, og nok min bedste antikvitet, idet det er uhyre sjældent at se et så stort spejl, der ikke er forgyldt men forsølvet”, forklares vi.

Dekadent forfald
Et rum i den lyse lejlighed skiller sig imidlertid markant ud. Badeværelset, hvor der er skruet voldsomt op for dramatikken. Et smalstribet sort/hvidt tapet fra engelske Farrow & Ball er modigt sat sammen med et sort/hvidt toilemønstret stof, som på praktisk vis skjuler vaskemaskine og tørretumbler. Mens de mange små vandfarver af de danske malere C.F. Sørensen, Knud Kyhn og Paul Rene Gaugain, sidstnævnte barnebarn af den franske maler Paul Gaugain, sølv toiletsæt med ramme, børster og æsker, og diverse andet nips kæmper om opmærksomheden. Alt i mens de mange spejle, nogle endda itu, øger interessen for at finde hoved og hale i herligheden og sender tankerne i retning af det fascinerende dekadente forfald.

Photos by Stuart McIntyre, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen