Månedsskiftet mellem maj og juni plejer at være syrenernes tid. Men grundet den milde vinter er de allerede nu på nippet til at blomstre i min have. Farverne er vidunderlige og spænder fra krid- til cremet hvid, fra sart lyseblå til lilla, mørk rosa, og dyb bordeaux. Syrenerne dufter himmelsk, men nyd dem for de blomstrer kun i to til tre uger.

Syrenernes blomstring er et af sommerens højdepunkter. Det er en gammel populær havebusk, der fortryller os med sine smukke blomster og forrygende duft. Blomsterne er hvide, cremefarvede, lavendelblå, nuancer af lilla, mørk rosa eller dyb bordeaux og sidder i kegleformede blomsterstande. Her kommer lidt billeder af, hvordan du kan lave fine buketter. ”Andenken an Ludwig Späth” er en tysk sort fra1883, og en af de ældste sorter. Den står i mange haver i Danmark, er enkeltblomstrende og meget mørk purpur. ”Ludwig Späth” er en smuk busk med kraftig vækst, der bliver op til 5 m høj.   ”Michel Buchner” har store fyldte blomster. Sorten er fransk og forædlet af Victor Lemoine i 1885. ‘Mme. Lemoine’ får cremehvide, dobbelte fyldte blomster. Forædlingen af opkaldt efter Victor Lemoine kone i 1890.

En buket af syrener
Det er fristende at klippe af syrener og tage dem med indenfor, men buketten holder ikke længe. En hel gren af syren i en enkel høj og robust glasvase er suveræn, men kan du ikke nænne at klippe så meget af dine buske eller træer, så lav mindre buketter og bland gerne flere af syrenerne da farverne klæder hinanden. Sådan får du din buket til at holde længere:

•  Læg de afskårede syrener i en balje med koldt vand i mindst en time – stil baljen køligt og sørg for at både blomst og gren/stilk er dækket med vand.
•  Klip stilkene til og flæk stilken i et kryds tre cm op.
•  Sæt de nederste to – tre centimeter af stilken i kogende vand i nogle sekunder umiddelbart inden de sættes i vasevandet. Det varme vand driver luftbobler i stængelen ud og forbedrer dermed holdbarheden.
• Skift vandet hver dag og afkort stilken en smule med et nyt kryds, og eventuelt en ny tur i kogende vand.

Og nedenfor lidt billeder af forskellige syrener i naturen: Hollænderne har en lang tradition for drivning af syrener, og det er væsentligst den hvide tidligblomstrende sort ”Mme Florent Stepman” der bruges. I danske planteskoler har der i mange år været to dominerende sorter, nemlig den franske ”Mme Lemoine” og den tyske ”Andenken an Ludwig Späth”. ”Men gamle sorter som ”Katherine Havemeyer”, ”Michel Buchner” og ”Primrose” er igen ved at blive efterspurgte sorter”, fortæller Sten Bergstrøm fra Plantekassen i Gentofte. ”Katherine Havemeyer” har store blomsterklaser i en smuk lavendelblå farve. “Syringa x prestoniae”, er ligesom almindelig syren kraftig voksende, men den bliver bredere og bærer blomstrende grene helt nede fra jorden. Den får rigt blomstrende klaser. Kig efter disse sorter: ‘Royalty’ med violette, ‘Nocturne’ med lyslilla og ‘Coral’ med rødlilla blomster. ”Palibin” syrener, ”Syringa meyeri”, er en 1 m høj busk med små blade og graciøse blomster. Den er god som solitærbusk eller som blomstrende hæk. Flere syrener bliver podet på langsomtvoksende grundstammer. Busken er gerne podet på stammen i 5-10 cm’s højde over jorden. Hvis grundstammen giver kraftige skud (vildskud), skal disse skæres bort. Den hollandske sort ”Sensation” opstod i D.E. Maarses syrengartneri i 1938. Den er purpur og med hvid kant. Ret usædvanlig for syrener. Store buske af ”Ludwig Speath” og ”Michel Buchner” syrener bag statuen af maleren Kristian Zahrtmann på Frederiksberg. Lige foran mit hus.

Syringa vulgaris
Der findes mange arter af syrener, men dem der udspringer af Syringa vulgaris er de mest almindelige på vores kontinent. Syringa vulgaris stammer fra Balkanområdet, men menes i1500 tallet, langsomt at have bredt sig til resten af Europa. Først i slutningen af det 18. århundrede begynder Victor Lemoine et bevidst krydsningsarbejde, og han introducerer sammen med sin søn Emil Lemoine omkring 100 sorter af syrener i løbet af en periode på 50 år. Arbejdet foregår på deres planteskole i Nancy i det nord-østlige Frankrig.

Syrenens storhedstid
”Igennem de sidste 100 år er der blevet introduceret omkring 1500 registrerede sorter rundt om i verden”, fortæller Tom Heide som har en af Europas største syrensamlinger på sin planteskole i Thisted, og fortsætter: ”Syringa vulgaris havde sin storhedstid i Europa til op omkring 1950’erne, og gled så langsomt ud af historien. Interessen forsvandt, samlingerne blev forsømt og uddøde i Europa; men i Amerika og Rusland fortsatte interessen og krydsningsarbejdet”. I dag er syrener igen på mode og planteskolen i Thisted har omkring 400 sorter, der i vid udstrækning er hentet tilbage fra Ukraine, Rusland og USA.

Syrenfestivaler
Syrensamlinger har som rosen- og rhododendronhaver en stor tiltrækningskraft på publikum. I Kievs botaniske have i Ukraine besøges syrenhaven, i blomstringstiden for eksempel af 120.000 mennesker på en weekend. Og flere andre byer i både Rusland og Amerika er kendt for deres syrenfestival.

Sådan passer du syrener
Der kan være stor variation i både vækst, blomstring, hårdførhed og sundhed, på de mange sorter. Men i store træk ligner de hinanden. Syrener kan plantes i de fleste haver og er ikke specielt sarte. De trives bedst i nærings- og lerholdig jord, men bryder sig ikke om konkurrence fra græs.

Syrenrødder er højttliggende og har brug for al den vand og næring som det øverste jordlag rummer. Fyld ikke spagnum i plantehullet ved nyplantning, det kan syrener ikke lide. En solrig placering giver flest blomstrer, men halvskygge fungerer også.

Syrener kan med fordel gødes i den første uge af august. På det tidspunkt er blomsteranlægget dannet og skal vokse i størrelse. Det kræver næring. Syrener sætter tørre frøstande og har man tid og lyst kan man klippe visne blomsterklaser af, direkte efter blomstring. Der florerer lidt modsatrettede informationer om, hvorvidt frøstandende forstyrrer næste år blomstring.

Ønsker man at holde sine syrener nede, kan man cirka hvert andet år fjerne de største grene i ½ til 1 meters højde, – syrenen vil til stadighed danne nye grene. I stedet for at skære syrenbuske tilbage, kan de stammes op som træer.

Med hensyn til formering er der tre muligheder. Frøformering er velegnet til lave hegnsplanter, der er karakteristiske ved deres rodskud og på sine steder ideelle at plante. Stiklingeformering eller mikroformering af navnesorter er den anden mulighed. Det indebærer dog en risiko for problemer med rodskud. Det kan på steder være meget generende. Den tredje mulighed er podning på grundstammer som ikke sætter rodskud. Og her vil det være let at kende og fjerne eventuelle vildskud.

Photos by Stuart McIntyre, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen