Et usædvanligt mod til at bruge løs af hele farvepaletten – i kombination med nutidig kunst og antikke arvestykker, har resulteret i denne personlige og ganske imponerende bolig. Fotograf Stuart McIntyre og jeg har besøgt et kunstsamlerpar i deres store lejlighed, der ligger lige bag Nørreport Station i København.

Mens parret guider mig igennem stuerne – tre en-suite mod Israels Plads, fortæller Rene entusiastisk om kunstsamlingen, der hovedsageligt består af værker af yngre danske kunstnere, og oftest prismæssigt rimelige. ”Mange af mine venner er billedkunstnere, så jeg får tit værker tilbudt af dem eller andre i miljøet”, forklarer Rene Offersen, der til daglig arbejder som partner i et advokatfirma, men på sidelinjen har plads til at pleje sin store passion for kunst.

”Som advokat er mit fokus erhvervslivet, men ved siden af bliver det til en del rådgivning i kunstmiljøet. Lige fra Andersen’s Contemporary, hvor blandt andre Olafur Eliasson og John Körner er tilknyttet, til en del kunstnere, der skal have hjælp med udsmykningskontrakter og hvad kunstnertilværelsen ellers byder på at udfordringer fra den juridiske verden”, forklarer han. Rene Offersens interesse for kunst stammer i øvrigt fra faderen, der var tilknyttet Vestjysk Kunstgalleri, og hvor Rene hjalp til fra han var 12 år gammel.

Mens Rene primært sørger for det med kunsten, er det Jeanne, der mestrer at få den integreret i indretningen.”Da vi skulle finde vores nye hjem, gik jeg bevidst efter en klassisk herskabslejlighed i indre by”, fortæller hun og fortsætter: ”Vi var vokset ud af en smuk klassisk lejlighed på Frederiksberg og vi var ikke i tvivl om, at vores nye større lejlighed skulle have mindst lige så meget sjæl. I et moderne byggeri ville vores kunst virke for oplagt og der ville mangle den kontrast mellem moderne kunst og de gamle rammer, som vi sætter stor pris på. Det ville hurtigt blive galleriagtigt med hvide vægge og fokus på de lige liniers arkitektur, som slet ikke er interessant at bo i for os”.

Væggene holdes i skak
Jeanne bruger markante møbler for at holde væggene i skak, det meste er arvestykker, skæve køb på auktion og hvad hun ellers falder over. ”Lamper og belysning er vigtige elementer og noget af det sværeste, men jeg synes at vi har fundet nogle rigtig gode løsninger hen ad vejen og det med belysning er i øvrigt en stor del af en indretningsopgave”, forklarer hun og fortsætter: ”Rummene skal fungere i sig selv, uanset hvad der hænger på væggene. Det er ekstra vigtigt for os, da Renes samling er større end vægarealet – så kan vi bytte rundt på tingene uden at skulle indrette forfra hver gang”.

Klassisk herskabelighed må man så sandelig sige parret har fået i denne 325 kvadratmeter store lejlighed. Mest bemærkelsesværdigt at det usædvanligt smukke træværk, – på døre, karme og paneler. Samt stukken i lofterne. ”Træværket var beklædt med så mange lag af tyk oliemaling, at det krævede knofedt fra håndværkerne for at nå til bunds”, fortæller Jeanne, som brugte knap et år på istandsættelsen. ”Men alt hvad der kunne genbruges i lejligheden har vi også værnet om og restaureret efter alle kunstens regler”.

En rummelig farvepalette.
At parret med lethed kan rykke rundt på deres kunstsamling skyldes i høj grad den rummelige farvepalette. Vægge malet i grå, grønne, blå, gule og rosa nuancer og spejl blankt træværk i forskellige toner af cremet hvid. Der er harmoniske overgange i farverne mellem stuerne, mens der er skruet voldsomt op dramatikken med de sorte tapeter i hallen og i det kombinerede og yderst praktiske garderobe/vaskerum. ”Det er jo rum man ikke opholder sig længe i og derfor ville jeg godt gå lidt ekstra til den her for at give dem karakter”, reflekterer Jeanne smilende.

Jeanne om indretning af køkkenet:
”Når man skal lave det personlige køkken er det væsentligt at man har analyseret behovet til bunds så det fungerer for den enkelte familie. I vores tilfælde er der i forhold til rummets størrelse et stort dimensioneret kokke-komfur fra WOLF og et kæmpe køleskab fra SUB-ZERO med 80 cm brede hylder, så der er plads til serveringsfade etc. på køl. Dette var et ønske i forhold til at kunne lave større arrangementer og kunst-events under private former. Det er med andre ord et semi-professionelt arbejdskøkken med spiseplads og ikke et køkken-alrum. Andre ville nok vælge anderledes. Derfor blev spisekammeret heller ikke inddraget i køkkenet, men i stedet ændret til en forslugen ”vinkælder på 3. sal” – igen et ønske fra René som er husets kok”.

Jeanne om indretning af badeværelset:
”Badeværelset skulle igen være et rum med karakter. Her har jeg valgt borter med MacIntosh-inspireret mønster og stærke farver med rosa puds og palmegrønne fliser. De danner rammen om sanitet og armaturer i 1930-er design.

”Generelt skal man ikke være så bange for at gå lidt modigere til værks i badeværelser. Det er uanset wellness bølgen ikke det rum man tilbringer timer i.”

”Selvfølgelig kan man have forskellig smag, men så må man finde det der tiltaler én i stedet for at være doven og vælge det mainstream enkle look som hurtigt bliver ensformigt og krævende. I kliniske stramme omgivelser er et skævt håndklæde næsten migræne-fremkaldende. Og et for trist hvidt badeværelse er efter min mening aldrig blevet interessant af at få skiftet håndklæder fra blåt til rødt. Det er et af de mest fortærskede indretningsfif, men ikke desto mindre sejlivet. Det vil jeg gerne gøre op med.”

”Vores badeværelse er ikke stort, hvorfor vi har koncentreret os om at netop WC, badekar, vask og bruseniche er generøse i størrelsen så enkeltfunktionerne ikke virker klemt. Opbevaring af alt hvad dertil hører er placeret i skabe i garderobeværelset som ligger en suite med badet. Når man er færdig i badet er det bare ud og plads til den næste. Snavsetøj skal kunne placeres i en ruf så man ikke fristes til at lade det ligge og flyde. Det er nemlig det eneste rod der aldrig bliver charmerende – omend personligt”.

Jeanne om farver:
Jeanne brugte mange kræfter på at finde de rigtige farver og tapeter til væggene, som kunne binde indretningen sammen. Hun ønskede sig noget med dybde, noget der skabte kontrast til det flotte træværk og noget der gav rummene karakter. ”Jeg er af den overbevisning at farve på væggen fremhæver lyset, og netop lys er der masser af heroppe, og så ville jeg også bruge farverne til at skabe forskellige stemninger i de forskellige rum”, forklarer Jeanne, der driver virksomheden Jeanne Offersen indretning.

Photos by Stuart McIntyre, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen