Det er lille bitte huset fra 1938 på bare 50 kvadratmeter, hvoraf halvdelen er bygget på i år 2000. Og en tilhørende have på knap 800 kvadratmeter. Alligevel kan Christel Taftensbergs sommeroase i Rørvig snildt tage den æstetiske kamp op med langt mere prætentiøse steder.

”Jeg købte huset på den lille grund i 2002”, fortæller fotograf Christel Taftensberg os, mens jeg er ved at tabe både næse og mund, for lige meget i hvilken retning jeg kigger, ser jeg finurlige samlinger og kønne opstillinger. Et eksempel herpå er tallerkenrækken der hænger over spisebordet – fyldt med blåt porcelæn. Ved første øjekast bemærker man ikke at halvdelen af tallerkenerne er itu. Og med itu menes ikke blot skårede, men i halve og kvarte størrelser.

”Ja, jeg er jo nok lidt af en samler”, kommenterer Christel – for hun har opdaget min forundring. ”Se bare min samling af kurve herude i køkkenet. Jeg har jo ikke så meget plads så de hænger fint på kroge i loftet”, fortsætter hun leende, mens hun forbereder en let frokostanretning. Gryder, pander og andre køkkensager pryder fra gulv til loft på en endevæggen og i skabene i stuen står glas, kopper, skåle og kander i kø for at blive både set og brugt.

Men selvom her er mange sager, så tro ikke at tingene er placeret tilfældigt. Christel, som til daglig arbejder med at redigere og layoute bladet ”Bevar Rørvig”, har tydeligvis både æstetisk og grafisk sans og der er en rød tråd igennem indretningen og samtlige tableauer. ”Primært er det farverne jeg afstemmer, men jeg kigger også efter form”, forklarer Christel, der igennem mange år var fast tilknyttet virksomheden Dyrup som grafiker og farvekonsulent.  ”Særligt i haven, hvor jeg holder meget af de lange dybe kig, kompositioner med sten, krukker og blomster og så selvfølgelig min urskov med de høje slanke træer”. Christels ”urskov” er en krog i haven på blot 20 kvadratmeter, men beskrivelsen er alligevel ganske passende for det skyggefulde nordvendte område med de ældgamle træer Valnød, morbær, vandgran etc.

Rundt om hele husets syd- og vestside har Christel bygget en veranda, ”så der er altid mulighed for at finde læ, sol og skygge”, forklarer hun. Og hvor det gamle hus møder den nye tilbygning er der opstået en l-form, hvor Christel har anlagt en træterrasse. ”Det er herude jeg lever hele sommeren”, uddyber hun. Og det er også herude vi afholder en del af vores møder i Bevaringsforeningen.

Bevaringsforeningen har til formål at arbejde for bevarelse af Rørvigs gamle huse, således at byens og omegnens særpræg bevares, og landsbymiljøet ikke går tabt. ”Ved at udbrede interessen for og kendskabet til de æstetiske værdier ved bygninger, bybilleder og landskaber er foreningen med til at sætte fokus på udviklingen”, forklarer Christel os med tydeligt engagement. ”Det jeg så bidrager med er at finde de gamle autentiske huse heroppe, og hvis vi er heldige får vi lov til at fotografere dem og fortælle deres historie”, afslutter Christel.

Photos by Stuart McIntyre, Text and Styling by Katrine Martensen-Larsen